Efteråret er ved at gå på held, og de sidste gøremål er ved at være fuldendt.
Vi indkaldte til en arbejdsdag den 28. september, og selvom vi ikke blev så mange, blev der gået til sagen og vi nåede næsten alle opgaverne.
Da sensommeren har været med meget regn, kunne vi ikke få udført malingen af legepladsen til vores arbejdsdag. Dette arbejde klarede bestyrelsen sammen med frivillige i
foreningen. Vores pavillonen på legepladsen, var der tidligere blevet opsat plexiglas på de 3 sider mod syd og vest, for at få bedre læ.
Det virker rigtig godt og nu mangler vi bare den sidste finish, at få etableret fliser på hele bunden. Igen fik vi hjælp af frivillige, og dette arbejde er nu også fuldført.
Flot ser det hele ud, tag et kik næste gang i går forbi og benyt jer at huset.
Nu mangler der kun at få etableret mere flis på fodboldgolfbanen, før bestyrelsen og øvrige hjælpere holder vinterferie.
Til alle dem i foreningen som har givet en hånd med, STOR tak til jer alle for dette arbejde.
Hele området står nu flot og indbydende, og er klar til de vinterlige udfordringen.